Silkeborg Swim Cup 2015

20150823_135040_001.jpg
24-08-2015

Silkeborg Swim Cup 2015

I weekenden d. 21-23 august deltog 31 svømmere fra Thisted Svømmeklub i Silkeborg Swim Cup, som foregår på udendørs langbane (50 m. bassin). Stævnet havde deltagelse af ikke mindre end 300 svømmere fra hele landet, og bliver af mange klubber brugt som opstartsstævne efter sommerferien, så det er ikke kun konkurrence, men også hygge, med overnatning i telte. Heldigvis viste vejret sig fra sin bedste side med 25 grader og sol hele weekenden.

Efter kun et par ugers træning efter ferien, er det altid spændende at se hvordan formen er. For de fleste er der stadig et stykke til den absolutte topform, men ikke desto mindre hev vores svømmere ikke færre end 14 guld, 18 sølv og 10 bronzemedaljer med hjem….Fantastisk flot. !!

Både lørdag og søndag blev pausen mellem indledende og finaler brugt på badning i en af Silkeborgs flotte søer, og efterfølgende solbadning J

Søndag aften sluttede stævnet med holdkapper (4x100 medley), hvor vi havde et hold med på både dame og herresiden. Begge hold gav den max gas og der var spænding til det sidste. Pigerne (Karoline, Anne Sofie, Katrine og Smilla) sluttede flot på 2. pladsen efter Silkeborg. Drengene (Frederik, Peter Birk, Anders og Peter Enevold) sluttede også på en flot 2. plads efter Holbæk.

Nu ser vi frem til en god måneds træning, så formen gerne skulle være på rette vej til Concordia Forsikring Cup i Thy Hallen den sidste weekend i september.