Top1

Velkommen til Thisted Svømmeklubs konkurrenceafdeling 

Konkurrenceafdelingen består af forskellige niveau- og aldersopdelte hold. Talent, årgang og elite. 

Der sker løbende en justering af antallet af deltagere på hvert enkelt hold. Trænerne på de enkelte hold samarbejder omkring oprykning til de enkelte hold. 

Konkurrenceafdelingen ledes i det daglige af cheftrænerne, konkurrenceudvalget og bestyrelsen. Der sættes stor fokus på træningsmiljøet og udvikling af svømmerne, både fysisk og mentalt. 

Der deltages årligt i flere stævner både nationalt og internationalt. Stævnedeltagelse er selvfølgelig tilpasset den enkeltes ønsker og niveau. 

Derudover arrangeres der flere træningslejre årligt samt sociale arrangementer. 

Konkurrenceafdelingen arrangerer hvert år et svømmestævne med international deltagelse.

Hvad kan konkurrencesvømning?

Konkurrencesvømning har mange fordele, både fysisk, socialt og mentalt. Kvaliteter som selvdisciplin, sundhed, målrettethed og selvstændighed er kvaliteter som svømmere kan høste fordele af gennem hele livet. 

I Thisted Svømmeklub sættes der også fokus på at konkurrencesvømning skal være , sjovt, spændende og givende. Den enkelte svømmer skal udfordres og have mulighed for at udvikle sig i et godt og lærerigt træningsmiljø. 

Der ønskes at give mulighed for personlig udvikling, hvor tillid og respekt prioriteres højt. 

Klubben har stor fokus på udvikling og trivsel. Derfor er holdningen at følgende er grundlæggende for at dette kan lykkes. 

- God kommunikation mellem svømmer, træner og klubkammerater. 

- Gensidig respekt og tillid. 

- Åbenhed til at drøfte ris og ros med hinanden.

- Anerkendelse både fra trænere og klubkammerater.

- Mulighed for socialt samvær og aktiviteter udenfor svømmehallen. 

- Træning og deltagelse i stævner tilpasset eget niveau. 

 

20150330 8373

TAK TIL VORES FANTASTISKE SPONSORER