I weekendens Vest Junior/Senior Mesterskab i Aarhus, deltog 19 svømmere fra Thisted Svømmeklub.
Stævnet bød på fællesskab, sammenhold, højt humør og ikke mindst mange medaljer, store PR og super flot svømning.
I alt tog TSK svømmerne 23 medaljer med hjem, fordelt på 6 Guld, 6 sølv og 11 bronzemedaljer.

For første gang i 30 år fik damerne en bronzemedalje i holdkap 4 x 100 fri. Holdet bestod af: Iris Berger, Karoline Sørensen, Nadia Bager og Freja Jørgensen. 

Derudover blev flere af svømmerne Vest danske mestre.
Karoline Sørensen, 100 ryg og 200 ryg for senior
Viktor Enevold, 200 fly for senior
Iris Berger, 50 ryg for senior
Emma Krogh, 50 ryg for junior
Sebastian Jørgensen, 400 fri junior.

De mange sølv og bronze medaljer blev vundet af:
Karoline Sørensen, Emma Krogh, Sebastian Jørgensen, Nikolaj Rytger, Anna Dora Bernsdorf, Kristian Kjær og Freja Jørgensen.

Udover de mange medaljer blev det til en masse flotte personlige rekorder og flot svømning fra de andre deltagere. 

Thisted Svømmeklub fortsætter fremgangen, og vi glæder os til at følge dem resten af sæsonen. Forud venter Danish Open og DM.

TAK TIL VORES FANTASTISKE SPONSORER